Aktionærforhold
Danfoss’ aktiekapital udgør 1.043 mio. DKK og fordeler sig på to aktieklasser: A-aktierne der tegner sig for 425 mio. DKK, og B-aktierne der tegner sig for 618 mio. DKK. A-aktierne giver ret til ti stemmer for hver 100 kroners aktie (nominel værdi), mens B-aktierne giver ret til én stemme for hver 100 kroners aktie (nominel værdi). Indehaverne af A-aktier har desuden fortegningsret til A-aktier ved eventuelle aktie-kapitalforhøjelser. Herudover har ingen aktier særlige rettigheder. Bitten og Mads Clausens Fond og familien Clausen ejer tilsammen alle udstedte A-aktier og et antal B-aktier svarende til 98,3% af aktiestemmerne. De øvrige stemmer tilfalder medarbejderaktionærerne.